For­æld­re­råd­giv­ning - Når vej­ene­ skil­les­

Forældrerådgivning - Når vejene skilles er Vejle Kommunes tilbud om rådgivning til forældre, der har besluttet sig for at flytte fra hinanden, og gerne vil have hjælp til at gøre det så skånsomt som muligt for børnene. Tilbuddet er også rettet til forældre, der allerede bor hver for sig, og som gerne vil have rådgivning til forældresamarbejdet.

For skilsmissebarnet er forholdet mellem forældrene den mest afgørende faktor for deres trivsel.

Børn er følelsesmæssigt forbundet med begge deres forældre og vil helt automatisk gerne hjælpe med til, at mor og far har en god relation. Når de voksne tager ansvar for kommunikationen og atmosfæren i samarbejdet, så kan børnene slappe af og bruge deres energi på at udvikle sig, og det medvirker til mere trivsel for alle.

Om forældrerådgivning

Forældrerådgivningen er bemandet med professionelt og erfarent personale. Der er tale om et åbent tilbud, og det betyder, at man ikke bliver registreret, og at der ikke føres journaler. Man kan i øvrigt være helt anonym, hvis man ønsker det. Efter en indledende samtale kan man frit tage stilling til, om man ønsker at komme igen. Der er mulighed for flere samtaler i et forløb.

Mens I venter

Vejle Kommune har købt adgang til systemet Samarbejde Efter Skilsmisse ”SES”. SES er en online værktøjskasse bestående af 18 moduler, der handler om at forstå børnenes reaktioner og støtte dem under og efter en skilsmisse/et endt forhold.

SES kan bådes tilgås på PC, tablet og mobil, så du kan gennemgå de moduler, du ønsker, når det passer dig. 

SES er udviklet til forældre, der bliver skilt eller går fra hinanden, men SES kan også bruges af forældre i ægteskab/forhold, der ønsker lidt inspiration til fx at forbedre samarbejdet i hverdagen.

SES rummer et væld af hjælpemidler til at forstå vrede, børns behov og faldgruber i forældresamarbejdet. Hvert tema er sammensat af indhold som video, illustrationer og billeder, samt en fortællerstemme, der guider dig undervejs.

SES bygger på den nyeste viden fra forskning og er evidensbaseret. Det betyder, at forskere har undersøgt effekten, og at SES’ digitale hjælpemidler beviseligt hjælper med at reducere stress, fjendtlighed, depression og sygedage.

Borgere i Vejle kommune kan oprette sig direkte på www.ses.dk, og når I har bopæl i Vejle Kommune, får I gratis adgang. I skal scrolle ned til midt på siden, finde ”Vejle” under bopælskommune, og så er I på.

Du kan også se en film om SES her: https://vimeo.com/445189326/ca03271d17

Hvordan får jeg kontakt?

Du skal blot lægge en skriftlig besked til os, hvor du gerne skriver lidt om hvorfor du kontakter os. Husk navn, alder på barn/børn og kontaktoplysninger. Skriv derudover meget gerne et telefonnummer og postnummer i jeres henvendelse.

Samtaler kan enten foregå ved fysisk fremmøde eller digitalt eller via telefon.

Forældrerådgivningens e-mailadresse
Send e-mail

Spørgsmål

Generelle spørgsmål vedrørende Parrådgivningen kan rettes til Bettina Brunthaler

Bettina Brunthaler Rådgiver
mobil 24 96 47 62
Mette Bagger Sommerlund Rådgiver
mobil 51 66 35 03
Mette Gade Rådgiver
mobil 23 61 18 81
Søren Johan Nielsen Rådgiver
mobil 40 33 50 84

Adresse

Vestre Engvej 10,2. sal, 7100 Vejle

Parkering

Man kan mod betaling parkere:

  • på Marias P-plads, på Blegbanken
  • i Bryggen, hvor der er 2 timers gratis parkering
  • for enden af huset på Vestre Engvej