Socialfaglige rådgivere
De socialfaglige rådgivere er en støtte til dagtilbud og skolers arbejde med børn og familier med socialfaglige problemstillinger.
De socialfaglige rådgiveres arbejde består både af at vejlede og give konsultativ bistand til andre faggrupper og af at være direkte i dialog med børn og forældrene. Der er altid tale om relativt korte og afgrænsede indsatser, der er baseret på frivillighed. Hvis der er behov for andre indsatser, kan den socialfaglige rådgiver medvirke til at kontakte andre samarbejdspartnere både i og udenfor kommunen.
Hvornår kan en socialfaglig rådgiver hjælpe?
Det kan de f.eks. hvis ...
- Personalet er usikre på, om et barns adfærd er bekymrende.
- Det er svært at få etableret en god dialog med forældrene.
- Personalet mangler inspiration til at komme videre med en problemstilling.
- Personalet mangler viden om love, regler og praksis på det sociale område.
- Et barn har meget fravær fra institutionen eller skolen.
Hvordan hjælper den socialfaglige rådgiver?
Det gør de ved at ...
- Give råd og vejledning til personalet i en konkret sag.
- Deltage med oplæg på møder med personalet.
- Formidle kontakt til relevante samarbejdspartnere.
- Tale med barnet eller forældrene.
- Indgå i korte forløb med støtte til familierne.
Download og læs pjecen om de socialfaglige rådgivere
PDF-filen er ikke tilgængelig for oplæsning til syns handicappede. Hvis du har brug for råd og vejledning kan du kontakte Pædagogisk Psykologisk Rådgivning, på tlf.: 76 81 54 00