
Når tanker om krop og mad fylder for meget
Forløbet er et individuelt manualbaseret behandlingstilbud til børn og unge 10-17 år, der er overoptagede af krop og mad, hvilket viser sig ved bekymrende vaner omkring mad og/eller motion. Formålet med forløbet er at støtte familien i en sund udvikling og forebygge, at barnets/den unges udfordringer i relation til krop og mad udvikler sig. Forældre er en del af forløbet.
Om Når tanker om krop og mad fylder for meget
Forløbet strækker sig over 2-3 måneder og består af mindst 5 samtaler med en behandler. I dette forløb deltager barnet/den unge og forældrene altid sammen. En session varer ca. 1 ½ time og de første 3 sessioner planlægges med en uges mellemrum, hvorefter der kan gå 2-4 uger mellem de følgende 2 sessioner. Mellem sessionerne arbejder familien sammen omkring de aftalte hjemmeopgaver.
Når tanker om krop og mad fylder for meget udbydes som Lettilgængeligt behandlingstilbud under Sundhedsloven §126a.



