Familiesyn og familiesamtaler.

I De Åbne Rådgivninger ved vi, hvor vigtig familiens fællesskab er for alles trivsel og udvikling. Vi ved også, at der er mange måder at være familie på.

Vi oplever, at alle gør deres bedste i familien, men vi kan alle - voksne som børn - få brug for hjælp til at gøre noget anderledes.

Børn viser gennem deres reaktioner, hvis der er noget svært i de miljøer, de lever i. Det er de voksnes ansvar at skabe rammer omkring barnet, så det trives bedst muligt.­­­­  

Behov for en familiesamtale

Når du/I er i et samtaleforløb i De Åbne Rådgivninger, kan det undervejs blive relevant at invitere flere af jeres familiemedlemmer med, hvis du/I er med på det. Alle i familien er betydningsfulde, når I ønsker at skabe forandringer for det enkelte familiemedlem og for hele familiens trivsel. Man kan ikke være for ung eller for gammel til at deltage. Familiesamtalen kan give nye måder at være sammen på.

Praktisk om familiesamtalen

  • Familiesamtalen ledes af jeres rådgiver (evt. 2 rådgivere sammen)
  • Familiesamtalen er en fortrolig samtale
  • En familiesamtale varer 1-1,5 time
  • Alle, der ønsker det, har taletid
  • Vi vurderer sammen, hvor mange familiesamtaler der er brug for