Socialfaglige rådgivere

På billedet ser du Lelian, der er socialfaglig rådgiver på Vejle Midtbyskole. Lelian har 12 kolleger, som du kan møde på de andre skoler og daginstitutioner i Vejle kommune.


Vi socialfaglige rådgivere har en forebyggende funktion, hvor vi yder socialfaglig rådgivning og laver kortere vejledningsforløb til de børn og familier, hvor der er behov for lidt hjælp til at kunne trives bedre.
Derudover har vi en sparringsfunktion med personale og ledelse på den enkelte skole og daginstitution, hvor du derfor vil kunne møde os til tværfaglige møder.
Vi kan f.eks. hjælpe når:

  • Du oplever udfordringer i forældrerollen.
  • Du er bekymret for dit barns trivsel.
  • Du har brug for støtte ind i dialogen med fagpersonalet omkring dit barn.
  • Dit barn har meget fravær fra institutionen eller skolen.
  • Du har brug for guidning til, hvor og hvordan du kan søge yderligere hjælp og støtte.
  • Du har brug for vejledning ift. den sociale lovgivning.

I oversigten kan du se kontaktoplysninger på de socialfaglig rådgiver. Ring eller skriv endelig.