Cool Kids

Cool Kids er gruppeforløb til børn (10-13 år) og deres forældre, som oplever, at barnets angst fylder i et omfang, hvor det griber forstyrrende ind i barnets trivsel og udvikling samt familiens hverdag.

Om Cool Kids

Har du/I et barn, der lider af angst i en så alvorlig grad, at angsten griber forstyrrende ind i barnets liv og udvikling? Oplever I, at I indimellem ikke ved, hvordan I skal være forældre for jeres barn?

I et Cool Kids forløb deltager op til 6 børn og deres forældre. Forløbet varer 10 sessioner, som afholdes over 14-16 uger. Uanset om I er samboende eller fraskilte, er det vigtigt, at begge forældre så vidt muligt deltager hver gang sammen med barnet, så I kan samarbejde bedst muligt om forløbet som familie.

Børn, der er belastet af angst, kan ofte:

  • Stille mange unødvendige spørgsmål og kræve konstant beroligelse
  • Tænke meget på, hvad der kan gå galt
  • Holde sig tæt til forældrene, når de færdes uden for hjemmet
  • Have skolefravær
  • Have svært ved at fremlægge i skolen og deltage i tests
  • Trække sig fra sociale sammenhænge
  • Have svært ved at deltage i overnatninger uden for hjemmet
  • Klage jævnligt over hoved og/eller mavepine
  • Undgå uvante eller vanskelige situationer f.eks. ved at finde på undskyldninger eller blive syge
  • Have svært ved at sove og/eller tage lang tid om at falde i søvn

Forældre til børn med angst kan ofte:

  • Opleve sig magtesløse
  • Være irriterede på sig selv, barnet og hinanden
  • Føle sig flove over sig selv og sit barn
  • Opleve at hele familien indretter sig i forhold til det angste barn
  • At angsten styrer hele familielivet
  • At man aldrig kan forlade sit barn
  • At andre hentyder, at man gør det forkerte som forældre
  • At andre ikke forstår, hvad man står 

Cool Kids programmet er baseret på kognitiv adfærdsterapi.

Cool Kids udbydes som Lettilgængeligt behandlingstilbud under Sundhedsloven §126a.

Hvordan bliver jeg henvist

Hvordan bliver jeg henvist

For at blive henvist til et forløb i Cool Kids, skal I kontakte os for booking af en forsamtale 

på tlf. 23 83 02 95. Telefonen er åben torsdage 16 - 19.

Telefonen er lukket i skolernes ferie.

Hold 2025 og 2026

Hold 2025

21. august, 28. august, 4. september, 11. september, 18. september, 25. september, 9. oktober, 23. oktober, 6. november, 13. november og opfølgningsmøde 19. februar 2026

Fra kl. 13.30 – 15.30

Datoerne er foreløbige og kan blive ændret senere.

 

Datoer for kommende hold vil løbende blive opdateret.

Mere om

Cool Kids er en del af STIME (’Styrket tværsektoriel indsats for børn og unges mentale sundhed’), som er et samarbejde mellem Børne- og Ungdomspsykiatrien og en række kommuner på landsplan. Som en del af STIME tilbyder Vejle Kommune flere forskellige indsatser til børn og unge i psykisk mistrivsel. Cool Kids er et af dem.